Unge sigtet for vold mod betjent

To festivaldeltagere rettede deres vrede mod politibetjent på Nibe Festival

To unge greb fat i betjent på Nibe Festival. Arkivfoto

To unge greb fat i betjent på Nibe Festival. Arkivfoto

NIBE:Først var de oppe at slås med hinanden, men to unge mænds aggressioner blev fredag rettet mod en politibetjent, der ville dæmpe gemytterne på Nibe Festival.

Episoden fandt sted fredag eftermiddag, da politiet ville gribe ind over for en henholdsvis 31-årig og en 26-årig mand fra Farsøområdet, der tilsyneladende havde en uoverensstemmelse, de skulle have ud af verden.

De ophidsede festivaldeltagere var enige om, at politiet ikke skulle blande sig, og det førte til, at de råbte af betjentene og greb fat i kravetøjet på den ene af betjentene, fortæller vagtchef Karsten Kristensen fra Nordjyllands Politi.

Mændene var meget berusede, og de blev anholdt og anbragt i detentionen på politigården i Aalborg.

De blev afhørt lørdag morgen og løsladt, men de er sigtet for vold mod tjenestemand.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.