Unge skal ikke pensioneres

Forestil dig, at du er i dine 20'ere eller 30'ere. Du har døjet i længere tid med en fysisk eller psykisk lidelse, og har måske lidt svært ved at overskue dit liv. Og så får du besked om, at du er færdig på arbejdsmarkedet, nærmest før du er kommet i gang. Der er ikke længere nogen, der forventer noget af dig.

Og ingen, der spørger: Hvor ser du dig selv om 25 år? Det er hvert år realiteten for 4500 unge, der bliver henvist til førtidspension og dermed et liv på offentlig forsørgelse. Hver tiende dansker i den erhvervsaktive alder er i dag på førtidspension, i fleksjob eller på ledighedsydelse. Og de mennesker, der får en førtidspension, bliver yngre og yngre. Det kan vi ikke være bekendt. Derfor har vi nu foreslået en reform, hvor krumtappen er, at unge under 40 ikke skal have førtidspension - med mindre det er uden for enhver tvivl, at de ikke vil komme til at arbejde igen. Unge skal ikke pensioneres. De skal have hjælp til at komme på fode og genvinde arbejdsevnen. De skal ikke have en pensionscheck og en lænestol. Men derimod en sammenhængende, støttende og tålmodig indsats i et eller flere udviklingsforløb. De skal have psykologhjælp, mentorstøtte, virksomhedspraktik, støttegrupper, lægehjælp, efteruddannelse, smertehåndtering, eller hvad der nu skal til for at hjælpe den enkelte til at stå på egne ben. Det tager fem år at blive jurist. Og mange af de unge mennesker, vi her taler om, kæmper med problemer, der er væsentlig større end Karnovs gule Lovsamling. Så vigtigst af alt skal de have tid, og det vil vi give dem - i op til fem år ad gangen. Indtil de er blevet klogere på, hvad de kan, vil og skal med deres liv. Jeg synes, at det er et fattigt samfund, der i misforstået omsorg siger til fx et ungt menneske med en psykisk lidelse, at "vi forventer ikke mere af dig", når vi ved at mange får det bedre med tiden. Med en ny og nødvendig reform af førtidspension vil vi i regeringen hjælpe de unge med at udvikle deres arbejdsevne i stedet for at afvikle den.