Retspleje

Unge skal tale og ikke slås

nyt projekt skal lære de 12-15 årige at håndtere problemer og spirende krimininalitet

KØBENHAVN:Samtale skal afløse slåskampe blandt børn og unge. Sådan lyder den simple hovedpointe i det Kriminalpræventive Råd og Socialministeriet ny projekt "Konfliktråd for 12-15-årige", der er blevet præsenteret for landets kommuner. - Man kan vende udviklingen og hindre meget vold ved at sætte offer og gerningsmand sammen. Gerningsmanden kan se, at det har konsekvenser, hvilket kan være med til at forhindre, det sker igen, siger socialminister Henriette Kjær (K) på baggrund af erfaringer fra konfliktråd til 15-18-årige og til voksne. Konflikter, der ikke bearbejdes, kan ifølge Det Kriminalpræventive Råd føre til udstødelse af truede og svage grupper, hvilket kan føre dem ud i kriminalitet. Ingen kan undgå konflikter. Men alle kan lære at håndtere dem, og alle kan lære at give plads i gruppen, så ingen føler sig drillede eller alene. Det er idéen med konflikthåndtering ifølge Det Kriminalpræventive Råd. Konfliktråd for 12-15-årige er et treårigt projektet, som er finansieret af Socialministeriet med 3,7 millioner kroner. Projektet er rettet mod de børn og unge, der er en del af et problemfyldt miljø og i risiko for eller allerede indblandet i kriminalitet. Det kan for eksempel være rivaliserende gadebander, hvor en uenighed mellem to medlemmer fra hver sin bande kan udløse et opgør. Målet er at lære de unge en anden måde at håndtere deres konflikter på end skænderier, der kan ende i vold. Ministeren regner med projektet vil vække de unges samvittighed. - Jeg tror, de 12-15-årige, der for eksempel mobber, ikke tænker på konsekvenserne. Men når man konfronteres med det andet menneske, der fortæller, hvor meget det har betydet at blive drillet, så gør det indtryk. Det er med til at minimere, at det sker i fremtiden, siger Henriette Kjær. Alle kommuner får mulighed for at deltage. For at blive valgt skal kommunen allerede arbejde med konfliktløsning, og den skal præsentere et konkret projekt, før pengekassen åbnes. - Vi vil vældigt gerne have, at kommunerne får afprøvet forskellige metoder til konflikthåndtering på flere typer problemer. De udvalgte kommuners erfaringer kan efterfølgende bruges af andre med lignende vanskeligheder. Vi vil gerne skræddersy tilbuddene til de problemer, kommunen har. Projekterne kan derfor blive vidt forskellige, forklarer projektleder Lotte Christy fra Det Kriminalpræventive Råd, der yder bistand til projekterne i form af uddannelse. En spredning i kommunernes geografiske beliggenhed og mellem by- og landområder bliver også afgørende for udvælgelsen af deltagerne. Konfliktråd for 12-15-årige er en videreudvikling af flere projekter fra Det Kriminalpræventive Råd, hvor temaet har været konflikthåndtering. Projektet Konfliktråd for voksne, hvor offer og gerningsmand fik mulighed for at mødes, er netop afsluttet med gode erfaringer. For børnene har Skolens Sociale Liv fyldt hverdagen på tre udvalgte skoler de seneste tre år. Her lærte folkeskolebørn, hvordan de lærer at være sammen hver dag uden at rive hovederne af hinanden. - Essensen i al konfliktløsning er, at man erkender sin egen del i konflikten og ser sin modpart som et menneske, der på mange punkter ligner én selv. At forstå, at hvis jeg stod i den situation, var jeg også blevet rigtigt sur, siger Lotte Christy. Hjortespring Skolen i Herlev ved København deltog i Skolens Sociale Liv. Her brugte klasselærer i 2. klasse, Laila Jensen, meget tid på at lære børnene at løse deres uoverensstemmelser. - Resultat er helt klart langt færre slåskampe, fordi børnene har lært, hvordan de skal tackle deres konflikter, siger Laila Jensen. Det nye projekt er ikke nødvendigvis tilknyttet en skole. Det vigtige er, at mægleren er en voksen, børnene stoler på. Det kan være en politimand, pædagog, gademedarbejder. De to unge, der er uenige, mødes med mægleren. - Mægleren skal få dem til at høre hinanden igen og gøre dem kreative til at finde en løsning. Hvis parterne selv finder en løsning på problemet, er det så meget mere virkningsfuldt, end hvis mægleren ordner konflikten. På den måde genoprettes skaden i stedet for, at børnene gengælder en uretfærdighed, siger Lotte Christy. /ritzau/