EMNER

Unge skal tidligere hjem fra byen

Nye fælles bevillingsregler i den Nordjyske politikreds skal sikre ens regler for samtlige restauratører. En del af regler omhandler unge under 18 år.

- Hvis man ikke må få udskænket alkohol, så er der ikke noget at komme i restaurationen efter, siger borgmester og formand for bevillingsnævnet i Rebild, Anny Winther (V). Skulle unge under 18 år alligevel snige sig ind til et spil terninger på et værtshus, så skal de forlade etablissementet senest klokken 24. Fælles åbningstider i hele Nordjylland betyder, at restaurationer skal lukke mellem klokken 02 og 05 med mindre de har en særlig lejlighedsbevilling for eksempel i forbindelse med en byfest. Ensretningen skal forhindre, at en restauratør flytter sin geschæft til en mindre restriktiv kommune. Også idrætsforeningerne halballer omfattes af reglerne, der ikke tolererer alkohol til feste rettet mod unge eller "garderobeløsninger," hvor de unge blot drikker, inden de går ind til festen. Reglerne gælder ikke private fester som for eksempel et bryllup på Rold Storkro.