Trafikulykker

Unge slap fra uheld med skrammer

18-årig kvinde kørte i grøften - alle i bilen slap billigt.

Fire unge mennesker slap særdeles heldigt fra et solouheld på Løkkensvej mellem Brønderslev og Vrensted ved halv tretiden natten til lørdag. Bilen blev ført af en 18-årig kvinde, og den røg i grøften og blev smadret. Den kørte ellers på en lige strækning på vejen. Ifølge faderen til den 18-årige kvinde forsøgte hun at undgå en mand, der gik på vejen, og det var årsag til, at den hun mistede herredømmet over bilen. Både føreren og de tre passagerer i bilen slap heldigt fra uheldet med småskrammer, oplyser vagtchef ved Nordjyllands politi Poul Badsberg. Stjålet knallert Også ved Brønderslev, men ude på motorvejen blev to unge mænd ved knap firetiden lørdag morgen anholdt. De kørte på en stjålet knallert. og den 19-årige, der skulle forestille at styre knallerten, var tydeligt beruset. Han bliver nu sigtet for både spritkørsel og tyveri af knallerten.