Unge studerende i boligknibe i Aalborg

Flere unge må bo tæt sammen i campinghytter for at få tag over hovedet

Britt Kristensen
Rasmus Skipper kan se frem til at bo på vandrehjem i seks uger. Jonas Greve Wrobel har allerede boet der siden midten af august og har endnu ikke udsigt til en bolig. Det har Rick Ndayikengurukiye fra Slagelse heller ikke. Foto: Martél Andersen.
31. august 2014 20:04

AALBORG: Manglen på ungdomsboliger i Aalborg kan mærkes her ved studiestart.

Flere unge er nødt til at bo på byens vandrehjem, heriblandt Rick Skipper.

Han flyttede fra Jægerspris tirsdag, men kan se frem til at bo i en campinghytte med fem andre en måned endnu.

- Det er ikke den fedeste start at begynde med at bo på vandrehjem. Det var langt fra, hvad jeg havde forestillet mig, siger han.

Rasmus begyndte sin boligsøgning allerede i februar, men ønsket om en bolig i midtbyen eller Nørresundby er foreløbig lagt på hylden.

- I begyndelse var jeg mere kræsen, men jeg blev desperat til sidst. Nu har jeg en aftale om bolig i Storvorde, som jeg kan flytte ind i til oktober, siger Rasmus Skipper, der skal læse på Aalborg Universitet.

Rick Ndayikengurukiye fra Slagelse er lidt misundelig.

- Jeg vil bare gerne have noget med eget køkken og toilet, siger han.

Rick havde set frem til at stå på egne ben og blive herre i eget hus, når han skulle flytte hjemmefra. Nu er det hele lidt uoverskueligt.

- Når man ikke engang ved, hvor man skal bo og samtidig skal have styr på sit studie, så kan man godt føle sig lidt overvældet, siger Rick, der skal læse sociologi.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...