Unge svigtet af voksne

Ungdomsskoletræf i september udviklede sig til vold og slagsmål og til slut et tæskehold.

Selv om de voksne ledere og pædagoger gennem mange år har arrangeret "Vigsø-Træf" for ungdomsskoler og -klubber fra midt og vestjylland, gik det galt i september sidste år på Vigsø Feriecenter. Trods flere advarsler om, at der var bøvl og ballade i farvandet efter et slagsmål fredag aften mellem en gruppe fra Skive og en fra Mors, så kom fem andre unge fra Skive ind på området og endte med at slå på en 15-årig dreng fra Mors. Den 15-årige havde ikke lyst til at anmelde volden, men politiet valgte at forsætte sagen, som nu har været gennem den først af to retsdage i retsafdelingen i Thisted. Forklaringerne fra de fem tiltalte, den 15-årige og andre af de unge mennesker viste, at de voksne ledere ikke helæt havde forstået, at der var kampgejst mellem de to grupper og da en 14-årig fra Skive i angst for tæv ringede til sin 17-årige storebror, blev det til et voldeligt besøg i Vigsø af de fem udenforstående. Det forventes, at der falder dom i løbet af torsdag.