Unge Thisted-fægtere til tops i Jylland

Tre medaljer til Thisted Vægttrænings Forening

Johs. Justesen
De tre Thistedfægtere, der alle fik medalje ved de jysk/fynske mesterskaber. Fra venstre: Victor Raldin, Natalia Kuczapski og Jacob Rasmussen. Privatfoto
Thisted 1. december 2011 13:03

Thistedfægterne Victor Raldin i drengerækken og Natalia Kuczapski i pigerækken kan nu kalde sig jysk/fynske mestre. De to fra Thisted Vægttrænings Forenings fægteafdeling sikrede sig titlerne ved mesterskabet, der blev afviklet i Haderslev. Natalia Kuczapski vandt i pigernes finale over Sara Gjeldstrup fra Varde, og thyboen vandt i finalen med 15-12. Finalen blev en intens fight, hvor Thisteds regerende danske pigemester hele tiden var et skridt foran. En fantastisk afslutning på en fantastisk sæson for den unge thybo. I drengerækken vandt Victor Raldin i finalen 15-11 over Lasse Carlsen fra Varde. Thisteds Jacob Rasmussen leverede i drengerækken en stor overraskelse, idet han nåede helt frem til semifinalen, hvor han blev slået af Carlsen fra Varde. Alt i alt en supertur til Haderslev for de tre Thistedfægtere med to guldmedaljer og en bronzemedalje.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...