Lønstrup

Unge tyve taget på fersk gerning

Ville plyndre sommerhus men det fik betjente forhindret

Arkivfoto

Arkivfoto

LØNSTRUP:Et håbløst forsøg på at stjæle værdier fra et sommerhus i Lønstrup endte natten til søndag med, at to unge mænd blev anholdt af betjente fra Nordjyllands Politi.

De to mænd på henholdsvis 19 og 20 år havde skaffet sig adgang til sommerhuset, men det opdagede en nabo, som alarmerede politiet.

To patruljer blev sendt til området, og de to gerningsmænd blev taget på fersk gerning.

- Der har været en del indbrud i sommerhuse både på vestkysten og østkysten i den seneste tid, så vi reagerede hurtigt, da vi fik anmeldelsen om indbrud, siger vagtchef Mogens Hougesen, Nordjyllands Politi.

De unge indbrudstyve, som begge er fra Hjørring, havde tilsyneladende ikke den store erfaring med at begå indbrud, konstaterer vagtchefen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.