Ungt bowlinghold viser påny styrke

Brønderslev 21. september 2002 08:00

BRØNDERSLEV: Det ser ud til, at Brønderslev Bowling Klubs bedste ungdomshold tager fat, hvor holdet slap i den forgangne sæson, idet klubbens unge guldvindere på hjemmebane nedsablede HIK 2 med hele 10-0. Brønderslev-holdet har tilsyneladende genfundet storformen, og levnede således ikke gæsterne store chancer i det indbyrdes opgør i Brønderslev Bowling Center. Brønderslev 1 spillede en flot kamp, og et keglefald på 2672 mod HIK`s kun 1795 vidner om Brønderslev-holdets overlegenhed. Mest scorende spiller for Brønderslev blev Michael Sørensen, der opnåede et personligt gennemsnit på 189. HIK skal dog roses for flot moral, idet holdet i den efterfølgende kamp besejrede Brønderslev 2 med 10-0. I dette opgør var Lasse Thomsen bedste Brønderslev-spiller med et genemsnitpå 147. Det gik heller ikke så godt for Brønderslev 3, der på hjemmebane mødte Hjørring BC. Også her blev det til et 0-10 nederlag til Brønderslev-spillerne, der opnåede et keglefald på 1657 mod hjørringensernes 2261. Højst scorende Brønderslev-spiller i den kamp blev Dorthe Sidelmann med et gennemsnit på 127,25.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...