Ungt indspark til Etisk Råd

15-årige Kathrine Nielsen fra Aabybro deltog i Etisk Forum for udvalgte unge.

Der er altid nogen, der råber højest i klassen, når der skal diskuteres. En af dem er Kathrine Nielsen, der var vildt begejstret for muligheden for at teste sine debatevner sammen med andre unge med samme interesse. Foto: Henrik Bo

Der er altid nogen, der råber højest i klassen, når der skal diskuteres. En af dem er Kathrine Nielsen, der var vildt begejstret for muligheden for at teste sine debatevner sammen med andre unge med samme interesse. Foto: Henrik Bo

- Jeg kan diskutere med alle. Jeg diskuterer rigtig meget - det er blevet en hel hobby. Sådan lyder 15-årige Kathrine Nielsens begrundelse for, at hun i sidste uge befandt sig som en fisk i vandet til et debatforum for unge. Kathrines klasselærer på Aabybro Friskole valgte hendes stil omkring holdninger til emnerne piercing, tatovering og omskæring af drenge. Klassen havde sat fokus på emnerne som en del af et projekt under Etisk Råd og Børnerådet. Det var netop Etisk Råd, der udvalgte stilen sammen med 16 andre fra hele landet. Ophavsmændene satte i sidste uge hinanden stævne i Nyborg for at tilbringe to dage med at teste hinandens holdninger. Formålet med dagene, der afvikles hvert andet år, var at give Etisk Råd et ungt indspark og ikke mindst give de unge en udfordring. Gymnastik for hjernen Kathrine var meget begejstret for at tilbringe to dage med jævnaldrende, der var mere diskussionslystne end de sædvanlige klassekammerater. Men det var ikke ren afslapning. - Det var rigtig hårdt at skulle bruge hovedet så meget og konstant tænkte over ens holdninger, fortæller hun. Læs mere i NORDJYSKE Stiftstidendes Jammerbugt-sektion onsdag.