Jerup

Ungt par på røver-turné

Et ungt par begik fredag aften et såkaldt "kassedyk" i Brugsen i Jerup.

Den ene lokkede ekspedienten væk fra kassen ved at spørge om en vare, mens den anden brød kassen op, og forsvandt med pengene. Det unge menes at stå bag seks-syv lignende forbrydelser i Nordjylland i løbet af de seneste dage. De beskrives som 20-25 år gamle. Han er omkring 165 cm høj og havde fredag en sort jakke på. Hun beskrives som 175 cm høj, slank med skulderlangt hår og et aflangt ansigt. Nordjyllands Politi hører meget gerne fra personer i Jerup, der kan have set de to gå til eller fra deres bil, da politiet endnu ikke har oplysninger om, hvordan parret er flygtet fra gerningsstederne.

Breaking
Kæmpe politiaktion i Aalborg Øst
Luk