Redningsvæsen

Ungt par vækket af røgalarm

Ingen træk i skorstenen.

Et ungt par på Hjedsbækvej ved Sørup blev natten til tirsdag vækket af røgalarmen, da huset åbenbart var fyldt med røg. Beboerne skyndte sig at tage vare på deres tre katte og to hunde og alarmerede brandvæsenet, som dog kunne konstatere, at der ikke var tale om en egentlig brand. Derimod var der ikke spor træk i skorstenen, oplyser indsatsleder Gert Jensen fra Rebild Brandvæsen. Brandmændene rensede skorstenen for en sikkerheds skyld og sendte en skorstensfejer på opgaven at finde ud af, hvad der var galt med skorstenen.