Holland

Ungt team optrådte i Brønderslevs centrum

BRØNDERSLEV:Flyvende hollændere kan i skolernes efterårsferie opleves i Brønderslevs midtby. De 35 unge hollændere skaber fest, fart og farver i byen, hvor de optræder med musik, dans, drama og rap. Missionsorganisationen Maasbach World Mission i Haag står bag Flyvende hollændere, og gruppen har ønsket at udtrykke deres glæde til Gud via deres optræden. Det vakte opsigt, da gruppen stillede op på Nytorv i Algade. De udførte deres nummer for mange borgere, der var mødt op. Masker indgik i en del af showet. Det er Vesterkirken i Stenum, der har skaffet Flyvende hollændere til Nordjylland. - Gruppen arbejder på at skaffe penge til de lande, der er hårdt ramt af AIDS, fortæller gruppens leder John Maasbach. Gruppen støtter også børnehjem i lande, hvor der er gadebørn. Gruppen sender også team ud, der kan hjælpe akut i blandt andet Sydamerika, Afrika og Asien, hvor der er brug for hjælp.Foruden at optræde på gaden, var gruppen også på Brønderslev Bibliotek, ligesom den gjorde en afstikker til Aalborg. Det er pastor ved Vesterkirken i Stenum, Paul Conrad, der har skaffet Flyvende hollændere til Brønderslev. -Jeg har besøgt dem i Holland, og har undervist dem, fortæller Paul Conrad, der rejser verden rundt. - Det var i Frankrig, jeg fik kendskab til Flyvende hollændere, hvor jeg mødte ledere fra gruppen, fortæller Paul Conrad. Gruppens medlemmer, der er mellem 15 og 35 år, bor i Vesterkirken i Stenum, hvor der er en række faciliteter, der kræves i forbindelse med overnatning.