Dyr

Unik fusionsmusik og stil bobler i kostald

Bandet Unamous vil ikke sættes i bås, men udfordre publikum og sig selv ved at blande takt og tone sammen

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

“Kostalden” kan rumme to sofaer og et tremandsband, og der er ingen lydudstyr til mikrofonen. Men det bobler af spilleglæde og drømme når Unamous mødes til en øveeftermiddag.Foto: grete Dahl

SULDRUP:- Du må nok hellere tage dem her på, siger Rasmus Christensen og smider et høreværn på den sorte sofa. Guitaristen Bjørn Markmann Ebdrup sidder på hug på gulvet i den gamle kostald og prøver at få lyd igennem til sin monitor, mens Nikolaj Nedergaard Olesen har dat sig bag trommesættet. Høreværnet er en absolut nødvendighed. Ikke fordi Unamous spiller dårligt, men fordi bandets øvelokale er lillebitte og lyden øredøvende. Musikfornemmelse Fire minutter senere er de tre gutter færdige med at deres nyeste nummer, der også er på repertoiret til torsdagens Ragna Rock ved byfesten i Suldrup. - Vi kalder den Ny. Den har ikke rigtig fået et navn endnu, siger Bjørn Ebdrup, mens bandet slår sig ned i sofaarrangementet og igen gør indhug i de 750 gram engelsk vingummi, der engang fyldte posen på bordet. - Det er vores fælles musikfornemmelse, der driver værket. De idéer vi får ligner utrolig meget hinanden, siger guitaristen Bjørn. - Vi vil gerne være lidt anderledes genremæssigt, siger Nikolaj Olesen. Funk, heavy, polkajazz Unamous vil gerne favne så bredt som muligt. Fra funk, til heavy og polkajazz. At blive betegnet som et band, der spiller en bestemt musikgenre, er det værste der kan overgå trioen, der har spillet sammen siden de gik i 7. klasse på Suldrup Skole. - Først spillede vi i musiktimerne. Så fik vi lov til at spille i fritkvarterene også, og til sidst fik vi også lov til at spille om eftermiddagen, siger Rasmus Christensen De tre sender en venlig tanke til deres musiklærer Vagn Mikkelsen på Suldrup Skole, der gav dem lov til at eksperimentere. Det gør de stadig. - Jeg frygter, hvis jeg en dag finder vores plade under ”rock” i Stereo Studio. Så er vi virkelig sat i bås, siger Nikolaj Olesen, og ser lidt skræmt ud, mens han siger det. Hvor skal den så stå? - Jeg vil gerne se den under ”alternativt”, svarer Rasmus Christensen prompte. Udfordrende oplevelse De tre musikere tænker virkelig ens. De afslutter hinandens sætninger, og følger hinandens ord op som var det en lang talestrøm. - Vi kan godt lide at skifte tempo, takt og genre midt i et nummer. For eksempel fra rock til polka, siger Rasmus Christensen. - Vores musik må meget gerne udfordre. Både os selv og dem, der lytter. Det kræver en hel del at spille som vi gør, for hvis vi ikke gør det godt, lyder det virkelig dårligt, siger Bjørn Ebdrup. - Vi vil gerne, at vores musik ikke ligner sig selv. Numrene skal ikke ligne hinanden, og det skal ikke være forudsigeligt, hvad der sker, siger Nikolaj Olesen. Rasmus Christensen og bjørn Ebdrup griber hver en guitar og giver et eksempel på, hvordan metal og jazz lyder, når det koges sammen. Ørene koncentrerer sig for at opfange skift i genre og tempo. En rigtig spændende oplevelse, og i sandhed uforudsigeligt. - Mange bands har fans, der godt kan lide den slags musik, bandet spiller. Deres numre og deres stil. Sådan er det nok ikke med os, siger Bjørn Ebdrup. - Det publikum vi skal have fat i er dem, der virkelig kan lide at lytte til musik, og udforske detaljerne i musikken. Vi kommer nok ikke lige ind på mainstream-hitlisterne, men det er heller ikke målet i sig selv. - Vi vil gerne give publikum en oplevelse, der udfordrer, siger Rasmus Christensen. - Hvis ikke man virkelig lytter til vores musik, så bliver man nok hurtigt træt af det, erkender Bjørn Ebdrup. Brug for noget nyt Drengene har slet ikke noget imod mainstream, men forudsigeligt og kedeligt musik, siger ikke Unamous ret meget. Men hvis et stort mainstreampladeselskab kunne se det sjove i at udgive den skæve og unikke fusionsmusik, der skabes i den gamle kostald, så er drengene klar. Og skulle deres musik gå hen og blive mainstream, så vil det gavne musikken generelt, mener de. - Der er så mange numre, der ligner hinanden. hvis vores musik blev mainstream, ville det være en god ting for musikken. Der er brug for noget nyt, siger Rasmus Christensen. - Vi vil ikke gå på kompromis med vores idéer, for at folk skal kunne lide det. Men selvfølgelig handler det om at få fans, der godt kan lide det, vi laver, siger Bjørn Ebdrup. - Og så længe vi selv i bandet kan se og mærke, at vi bliver ved med at forny os, og lave noget sjovt, der udfordrer, så er jeg med, siger Nikolaj Olesen. Roskilde og Woodstock Indtil videre øver bandet til Ragna Rock-koncerten til årets jættebyfest i Suldrup, men ambitioner og drømmene rækker langt ud over bygrænsen. - Vi taler Roskilde og Woodstock. Jeg vil sgu gerne det helt store, siger Rasmus Christensen og ser helt drømmende ud, mens snusfornuften sniger sig ind hos Bjørn Ebdrup, der er ved at uddanne sig til dyrepasser. - Selvfølgelig kører vores uddannelser ved siden af, indtil de er færdige. For mig kan det her band spille for evigt, uanset om der kommer en pladekontrakt eller ej, siger han. - Selvfølgelig kommer der en kontrakt. Sådan ser jeg på det. Efter på torsdag fortsætter vi for fuld damp med at ringe til folk, og med at komme ud at spille en hel masse. Og så skal det nok komme, siger Rasmus Christensen. Dvd på vej Unamous har kontakt til flere potentielle producerer til deres første plade, men den første udgivelse understreger igen, at drengene gør tingene på deres helt egen måde. - Min far er habil amatørfotograf, og vi har lejet et rigtig godt kamera. Så han optager koncerten til byfesten på dvd, og så kan vi dele den ud, når vi er ud e at spille som reklame for os selv, siger Rasmus Christensen.