Aalborg

Unikke model-spirer på podiet i Salling

Himmelvendte og håbefulde teenage-øjne blinkede om kap med de lidt ældre deltagere, da Unique Models målte og vejede kandidater i Aalborg til en mulig model-karriere.

7
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Drømmer om en karriere som model: 17-årige Mads Anton Andersen fra Aalborg.

- Ingen piger under 174 cm, ingen drenge under 180. lød forhåndskravet. I Salling Aalborg castede modelbureau-boss Jacqueline Friis-Mikkelsen og co. de håbefulde drenge, piger, mænd og kvinder mellem 15 og 25 år, og Unique Models gik professionelt til værks for at skille fårene fra bukkene i et hæsblæsende, men tilsyneladende kontrolleret tempo. Den tidligere model Jacqueline Friis-Mikkelsen kom "Op på fars hat" dengang hun i 80'erne besluttede sig for at dele avis med tv-vært, skuespiller og filminstruktør, nu tidligere underholdningschef i DR, Jarl Friis-Mikkelsen, og casting-showet i Salling blev aldrig kedeligt midt i al alvoren for hovedpersonerne at dømme efter interessen på sidelinien. Modelbureau-indehaveren holder efter testen i Aalborg og Aarhus af modelkandidater fast i sit tidligere udsagn: - Jeg ved ikke, hvad de unge mennesker i Jylland bliver opflasket på, men de er i hvert fald fantastisk smukke og ikke mindst søde og positive.