Fodbold

United-stopper efter svensk skuffelse: Jeg var elendig

Victor Lindelöf lægger ikke fingrene imellem i vurderingen af sin egen og Sveriges præstation mod Norge.

- Det føles som en af de dårligste landskampe, jeg har været med i, lød det fra Victor Lindelöf efter Sveriges EM-møde med Norge.

- Det føles som en af de dårligste landskampe, jeg har været med i, lød det fra Victor Lindelöf efter Sveriges EM-møde med Norge.

STOCKHOLM:Det svenske fodboldlandshold måtte nøjes med 1-1 mod Norge i søndagens EM-kvalifikationskamp i Stockholm, og efterfølgende skorter det ikke på selvkritik hos de svenske spillere.

Især Manchester United-stopperen Victor Lindelöf har svært ved at finde lyspunkter i sin egen præstation mod de nordiske naboer.

- Jeg synes, jeg spillede en elendig kamp. Jeg har høje standarder, men jeg havde vel kun to afleveringer frem ad banen.

- Jeg burde have taget kontrol og styret spillet mere, men det gjorde jeg ikke, lyder det fra den svenske forsvarer ifølge VG.

Sverige kunne med en sejr reelt have hægtet Norge af i jagten på andenpladsen i EM-gruppen.

Men det var nordmændene, der kom foran 1-0, og som var tættest på sejren, efter at Emil Forsberg havde udlignet for hjemmeholdet.

- Vi havde alle forudsætninger for at spille en god kamp. Vi spillede hjemme med fantastiske fans og endda mod Norge. Alligevel tabte vi to point. Hvorfor? Jeg aner det ikke, siger Lindelöf.

Det var hans forsvarsmakker, Andreas Granqvist, der lavede fejlen, som førte til Norges scoring.

Men Lindelöf tager den rutinerede kaptajn i forsvar.

- Jeg synes, "Granen" var vores bedste spiller, siger han.

Spanien er suverænt i spidsen for gruppe F med 18 point efter seks kampe. Sverige følger efter med 11 point, mens Rumænien og Norge har henholdsvis 10 og 9.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst