Lønstrup

Universets engle i Lønstrup Café-Bio

LØNSTRUP:Allerede torsdag aften er der mulighed for at blive underholdt i Lønstrup Café-Bio. Denne gang med Universets Engle, der er det seneste islandske bud på en succes. Filmen er bygget over Einar Márs roman af samme navn, der modtog Nordisk Råds Litteraturpris i 1995. Filmen - der er i familie med Gøgereden - handler om den milde og poetiske Páll, der efter et svigt bliver aggressiv og voldelig. Han ender på et sindsygehospital, hvor normaliteten bliver vendt på vrangen.