Biblioteker

Universitarium på biblioteket

{ AALBORG: På Hovedbiblioteket i Aalborg kan man i en hel uge lege sig til viden om, hvordan en sms bliver sendt, hvordan man laver tredimensionelle billeder, og hvordan en computer kan regne ud, hvilket tal man tænker på. Sommersuccesen Universitarium flytter nemlig ind på børnebiblioteket, og den interaktive udstilling er åben for alle, der vil lære mere om teknik og naturvidenskab på en underholdende måde. Fredag og lørdag kan man møde en studerende fra Aalborg Universitet, der kan forklare principperne bag de mange installationer.