Udland

Universitet i Californien frygter skudangreb

Alle på UCLA-universitetet i Los Angeles er blevet bedt om at holde sig inden døre af frygt for skudangreb.

Politiet og ambulancer er hastet til University of California i Los Angeles (UCLA).

Amerikanske medier rapporterer, at der er meldinger om, at to mennesker er skudt på universitetsområdet.

Universitetets alarmsystem er trådt i kraft, og det betyder, at alle er blevet bedt om at gå inden døre og låse deres dør.

- Skyderi ved Engineering 4. Gå til sikkert område og luk ingen ind, hedder det i alarmmeldingen.

Der er imidlertid ingen sikre oplysninger om, hvad der sker.

- Vi har ingen bekræftelse på ofre, men vi har modtaget opkald om to mulige ofre. Det er alt, hvad vi har lige nu, siger Jenny Houser, talskvinde for Los Angeles-politiet, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Santa Monica Observer skriver på sin netavis, at UCLA har 40.000 studerende, hvoraf omkring halvdelen bor på universitetets områder.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden