Universitet må spare på rejser

Feriepenge reducerer egenkapitalen med 150 millioner

AALBORG:Færre studierejser og farvel til deltagelse i videnskabelige konferencer uden for landets grænser. Det er konsekvensen af, at Aalborg Universitet har været nødt til at spænde livremmen ind. I hvert fald set med Christian Jantzens øjne. Han er leder af Institut for Kommunikation på universitetet. - Generelt kan vi godt mærke, at der er blevet færre penge i systemet, men vi har endnu ikke set det fuldt udmøntet på de forskellige institutter endnu. Vi kan dog godt allerede nu mærke, at der er færre muligheder for at rejse ud og deltage i konferencer i udlandet, siger institutlederen. Christian Jantzen beklager, at det er sådan. Efter hans mening er deltagelse i internationale konferencer vigtig både for forskere og studerende, hvis de skal være dygtigere. - Vi er heller ikke i samme udstrækning som tidligere i stand til at støtte nye forskningsprojekter med penge, konstaterer han og tilføjer, at de økonomiske stramninger forhåbentlig er et forbigående fænomen. Aalborg Universitet og de øvrige universiteter er underlagt et krav om at effektivisere undervisningen med to procent årligt. Det svarer til cirka 50 millioner kroner. Sparekravene kommer fra regeringen og er ikke nogen ny opfindelse. Men hidtil har Aalborg Universitet været i stand til at afværge forringelser i undervisningen ved at bruge af penge, der er opsparet fra år til år. Men i og med, at universitetet nu er blevet en selvejende institution, er egenkapitalen i ét hug skrumpet fra knap 200 millioner kroner til 40 millioner. Forklaringen er, at feriepengene nu skal figurere som en udgift i regnskabet, året før pengene udbetales. Før universitetet blev selvejende, optrådte feriepengene først i regnskabet, når de var udbetalt. Det drejer sig om cirka 150 millioner kroner årligt. - Jeg kan nu ikke se, at der er en direkte sammenhæng mellem universitets egenkapital, og hvor meget de enkelte institutter har til driften. Herunder rejser. Men det har da helt givet en psykologisk virkning på aktiviteterne, at egenkapitalen er blevet reduceret så meget, selv om det kun er noget regnskabsteknisk, siger rektor Finn Kjærsdam. - Det betyder for eksempel, at vi er blevet mere forsigtige med at investere i nye laboratorier. Med en forholdsvis beskeden egenkapital har vi jo kun de penge at gøre med, som staten bevilger os til driften. Og vi kan kun øge egenkapitalen ved at spare penge sammen, hvilket vi forsøger, tilføjer han. Rektoren påpeger, at de øvrige universiteter i landet er i akkurat samme situation. Deres egenkapital er også reduceret drastisk i forbindelse med, at de er blevet selvejende institutioner. Og i alle tilfælde skyldes det feriepengene. Finn Kjærsdam og de øvrige universitetsrektorer har henvendt sig til forskningsministeriet med problemet, og Kjærsdam håber, der kommer en løsning. Men Per Leopold, fuldmægtig i forskningsministeriet, vil ikke love noget som helst. - På baggrund af henvendelserne fra rektorerne har vi spurgt økonomistyrelsen, om universiteternes ferieforpligtelser automatisk indgår som en del af egenkapitalen. Men problematikken er jo reelt ikke anderledes end i alle andre virksomheder, konstaterer han. Per Leopold har lidt svært ved at forstå, hvorfor universiteterne pludselig går så meget op i, hvor meget de har i egenkapital. - Det gjorde de ikke tidligere, og egentlig ser jeg ingen grund til, at de sparer op til en større egenkapital. Hvis nogen spørger os, så har universiteterne kun brug for de penge, som de bliver bevilget fra staten hvert år.