Universitet på spanden

I 2006 skal der spares 27,8 mill. kr. på universitets ’fællesområde’, som består af administrationen, udgifter til husleje, bygnings-drift/vedligehold og ’AAU innovation’, som står for mange af de aktiviteter der har været med til at profilere Aalborg Universitet:

Samarbejdet med erhvervslivet, opbygningen af netværk og meget andet. Så mange penge kan der ikke spares uden at det får konsekvenser: - Nyttige aktiviteter vil blive stoppet - Dygtige medarbejdere vil blive fyret Jeg har netop for første gang i min mangeårige karriere som tillidsmand fået en afskedigelsessag, begrundet i manglende penge (og det var ikke engang på fællesområdet, som er hårdest ramt) Hvowrdan er det kommet så vidt, når nu det fra alle sider - også fra regeringens og globaliseringsrådet – lyder, at det der skal sikre Danmarks konkurrenceevne er en øget satsning på forskning og undervisning? Først regeringen: Der er ikke sammenhæng mellem hvad regeringen siger den vil, og hvad den faktisk gør: Den lovede satsning på forskning/uddannelse er ikke kommet. Selv om vi i år regner med at producere (et nyt ord vi skal tage til os for den komplicerede dannelses- og kvalificeringsproces der sker på en universitetsuddannelse) flere eksaminer og dimittender end sidste år, vil vi på grund af regeringens nedskæringer på uddannelses taksametrene få næsten 10 mio. kroner mindre end før taksameter nedskæringerne. Universiteterne er gjort selvejende (er de så ikke længere regeringens ansvar?), og for at underbygge det, er der gennemført en regnskabsreform, så vi nu skal lave regnskaber der ligner private virksomheders. Vi skal nu se på afskrivninger, hensættelser, aktiver, investeringer mm for at kunne beregne vores egenkapital. Da de bygninger vi bruger er statens, har vi ikke mange aktiver og derfor en lille egenkapital – som det fremgik af artiklen om AAU’s husleje d. 25 har vi i øvrigt fået vanskelige vilkår sammenlignet med vores konkurrent Danmarks Tekniske Universitet, som har fået deres bygninger som ejendom – og dermed egenkapital – på meget favorable vilkår. Så vores egen bestyrelse: Den nye regnskabspraksis viser, at vi har en lav egenkapital. Bruger vi som vedtaget ved budget 2006 af vores opsparing for at få 2006 til at løbe rundt (på et tidspunkt må de lovede midler fra regeringen vel komme?), tærer vi på egenkapitalen, så den vil blive negativ ved udgangen af 2006. Det kan bestyrelsen ikke lide, så den pålagde ledelsen at den skulle iværksætte den beskrevne besparelse på 27,8 mil. Det sender kraftige dønninger ned i systemet. Rygterne om besparelserne breder sig, og frustrationerne vokser: Hvad sker der? Hvorfor? Hvis skyld er det? Som medarbejdere kan vi kun se, at store ændringer af organisationen planlægges, og at aktiviteter der netop er igangsat inden for både vores egne og regeringens satsningsområder omkring at mindske frafaldet, sikre hurtigere gennemførelse og hurtigere udslusning på arbejdsmarkedet, nu ser ud til at blive slagtet. Kan der rettes op på dette, inden universitetet som organisation bliver påført for mange skader? På kort sigt må ministeren sige klart, at det er forkert af universitetsbestyrelserne at styre efter den meget tilfældige ’egenkapital’, som blev resultatet af budgetreformen. På længere sigt må regeringen sikre, at universiteterne får en vækst i driftsmidler, der kan sikre opfyldelsen af de fælles mål om Danmark som en stærk spiller inden for forskning og undervisning. En overdragelse af bygningerne på rimelige vilkår, så vi får lige vilkår med DTU, og så der bliver en positiv egenkapital, kan vi også ønske os. Endeligt må vores egen bestyrelse tage sin beslutning om at styre efter egenkapitalen op til revision: Hvad er vigtigst, at en række aktiviteter der er iværksat for at både regeringens og AAU’s mål (som aftalt i den nye udviklingskontrakt) gennemføres, og at organisationen spares for en række afskedigelser og deraf følgende frustrationer, eller at det i universitetssammenhænge meget tilfældige tal ’Egenkapital’ er positivt? Som medarbejdere kan vi også håbe, at vores daglige ledelse (rektor mm.) vil være med til at prøve at overbevise bestyrelsen om, at den bør træffe en ny beslutning om de økono-miske mål (i morgen, ikke i overmorgen, for da kan opsigelserne træde i kraft). [ Ole Garsdal Hansen, Fjellerad Bygade 54, er tillidsrepræsentant (Dansk Magisterforening, administrativt ansatte). ogh@adm.aau.dk