Universitet vil selv bestemme chefløn

Dårligere ledere. Det blive sandsynligvis resultatet af, at Videnskabsministeriet blander sig i, hvor meget landets universiteter må give institutlederne i løn.

Rektor for Aalborg Universitet, Finn Kjærsdam, er træt af, at ministerium blander sig.
Arkivfoto.

Rektor for Aalborg Universitet, Finn Kjærsdam, er træt af, at ministerium blander sig. Arkivfoto.

Forudsigelsen kommer fra Aalborg Universitets rektor Finn Kjærsdam. - Der er nødt til at være et økonomisk incitament for at lokke en erfaren professor til at blive institutleder, som jo først og fremmest er et administrativt job. Hvis ikke der er det, risikerer vi, at det kun bliver forholdsvis nyuddannede, der søger job som institutleder. For dem vil det være økonomisk attraktivt, konstaterer han. Baggrunden for rektors bekymring er et brev til alle landets universiteter, hvori ministeriet udtrykker bekymring over, at institutlederne nu tjener mere end statens kontorchefer. - Hvis vi ikke må give den løn, vi selv vurderer er rimelig, må vi jo ikke. Men så må man også tage konsekvenserne. Når man tilbyder en standardløn, får man en standardvare. Finn Kjærsdam synes, at det diktatlignende brev fra Videnskabsministeriet harmonerer skidt med, at de danske universiteter for blot et par år siden blev gjort til selvstændige statslige virksomheder med egne bestyrelser og eget ansvar for økonomien. - Det betyder måske ikke så meget her og nu. Men det kommer til at betyde noget, når vi skal ansætte nye institutledere, vurderer han. Bestyrelsesformanden for Aalborg Universitet, folketingsmedlem Frank Jensen (S), er helt enig med sin rektor. - Det er uomtvisteligt, at de danske universiteter er i skarp konkurrence både med udlandet og private danske virksomheder om de dygtigste folk. Jeg synes, det er en meget farlig vej, som Videnskabsministeriet betræder ved at ville bestemme lønniveauet, siger han. - Det skal være attraktivt at være leder på et universitet, både fagligt og økonomisk. Ellers får vi ikke de bedste folk. Ledene skal honoreres i forhold til det ansvar, der følger med jobbet. Formand: Nu er nok nok Også rent principielt finder Frank Jensen, at Videnskabsministeriet blander sig for meget. - Universiteterne er gjort til selvejende statslige institutioner, og så må ministeriet også have tillid til, at bestyrelse og ledelse kan bestride deres opgaver. Desværre har vi i flere tilfælde oplevet ministeriet blande sig i detaljer, og i formandskredsen er vi enige om, at nu er nok nok. Frank Jensen mener, at Videnskabsministeriet bør blande sig i en stor bue uden om, så længe universiteterne overholder deres budgetter. Formanden for universiteternes rektorkollegium, Jens Oddershede, Syddansk Universitet, synes også der er tale om utidig indblanding. - Men vi har nu ikke tænkt os at efterleve opfordringen. Vi vil fortsat selv have lov at fastsætte lønniveauet, siger han. Jens Oddershede erkender, at det umiddelbart kan lyde voldsomt, at cheflønningerne på de danske universiteter er steget cirka 30 procent i løbet af de seneste par år. - Men det er forkert at fokusere så meget på den procentvise stigning. Det er langt vigtigere at kigge på de konkrete beløb og sammenligne dem med, hvad tilsvarende stillinger i det private erhvervsliv bliver aflønnet med. Gennemsnitslønnen for en institutleder på et dansk universitet er godt 600.000 kroner årligt. Stillingen som institutleder svarer nogenlunde til et job som sektionsleder eller marketingschef på det private arbejdsmarked. Den socialdemokratiske forskningsordfører Rasmus Prehn har krævet et møde i forligskredsen bag universitetsreformen. Videnskabsminister Helge Sander har - ifølge Jyllands-Posten - ikke ønsket at kommentere sagen.