Unødig tidsgrænse skader barnløse par

Æg til kunstig befrugtning må højest opbevares i to år. Det øger risikoen for infektioner ved behandling, og koster samfundet ekstra penge, mener overlæge , som anbefaler lovændring

I Nørregade 19 i Dronninglund står der et bundt hvide firkantede frysere. Indeni er temperaturen 196 minus grader. Indholdet er tynde plastikkolber, som indeholder befrugtede æg fra over 550 nordjyske par. De er nogle af de omkring 15 procent danske par, der ønsker at få et barn, men oplever at naturmetoden ikke slår til. De har henvendt sig til fertilitetsklinikken i Nordjyllands Amt for at få hjælp. Ved hjælp af reagensglasbefrugtning kan lægerne øge chancen for graviditet. Det sker med nedfrosne befrugtede æg. Men ifølge loven må et par kun få æggene opbevaret i højest to år - modsat både England og Sverige, som tillader længere nedfrysning. - Der er intet belæg for tidsgrænsen, som er kunstig og vilkårlig, mener Ingo Clausen, der er læge ved Fertilitetsklinikken Dronninglund og bestyrelsesmedlem i Dansk Fertilitetsselskab. Han påpeger, at hvis parrene ikke opnår graviditet første gang eller ønsker et til barn, så havner de i en tidsmæssig klemme. Risiko for infektioner Hvis et par ikke når at bruge æggene , bliver de bogstaveligt talt smidt i en skraldespand. Men ønsker parrene at forsøge at blive gravide igen, skal kvinden atter igennem en hormonkur med bivirkninger og have taget æg ud fra æggestokken. Det er ifølge Ingo Clausen en ikke helt ufarlig proces. Udtagningen foregår ved at stikke en kanyle igennem skedevæggen til æggestokkene, som så suges ud. Der kan opstå blødninger og infektioner hos kvinden. - Når man har de frosne æg, skal de blot lægges op i kvinden, og hun slipper for at gå igennem ubehaget igen. Samtidig er omkostningerne langt billigere ved mindre arbejde i laboratoriet og ved behandling, fastslår Ingo Clausen, der anbefaler, at tidsgrænsen ændres til fem år til gavn for kvindernes helbred og for samfundets pengekasse. Faktisk ville problemet ikke være opstået, hvis ikke nogle amter i 2003 tillod barnløse par gratis at få to børn på en offentlig fertilitetsklinik -vel at mærke, hvis det sker med de æg, som er overskydende fra den første behandling. - Da den anden behandling så kun vil koste en tredjedel i forhold til den første, og det er et mere skånsomt tilbud til kvinderne og samfundsøkonomisk fornuftigt, valgte vi at tilbyde, siger Bent Hansen, der er formand for amternes sundhedsudvalg. Han forventede, at Folketinget ville forlænge tidsfristen som en logisk konsekvens af tilbuddet af barn nummer to. Men det er ikke sket. - Politikerne har trukket sagen i langdrag og udvist en manglende lyst til at tage stilling til spørgsmål af etisk karakter, siger Bent Hansen, der bakker op om foreslaget med en fem årig tidsgrænse. Etiske dilemmaer Birthe Skaarup er ordfører for Folketingets sundhedsudvalg. - Der er god grund til, at man går ind og kigger på, at tiden forlænges, siger hun. Men Birthe Skaarup påpeger, at når tidsfristen ikke er blevet ændret, skyldes det, at sådan et forslag tidligere er blevet diskuteret i sammenhæng med andre overvejelser i forbindelse med kunstig befrugtning. Her er ændringen røget i baggrunden. Folketinget skal til september atter diskutere lovene om kunstig befrugtning. - Det er altid vanskeligt at diskutere fordi, der er mange etiske dilemmaer. Men jeg vil lægge op til, at i hvert fald nedfrysningstiden skal forlænges, siger Birthe Skaarup.