EMNER

Unødvendig afstemning

EU-TRAKTAT:Kære Hr. Bjarne Jensen, tak for dit svar (28.1). Jeg har nærlæst mit læserbrev mange gange ang. Højesteretsafgørelsen om Lissabon-traktaten. Her mener jeg stadigvæk, at juristerne er ude i et ærende, der ligner et beskæftigelsesprojekt for eliten af jurister, når de forsøger at få Lissabon-traktaten prøvet ved domstolene, begrundet med devisen: at de anser en retssag for selvfølgelig og begrundet med retsliginteresse, som du også gør opmærksom på. Men nu er det bare det, at Grundloven netop beskytter imod dette juristeri - beskæftigelsesprojekt for jurister om du vil, når den siger i § 20, at i mellemfolkelige anliggender - herunder EU-lovgivningen - i stk. 2 hedder det: Til vedtagelse herom kræves et flertal på fem sjettedele af folketingets medlemmer. Opnås et et sådant flertal ikke ... forelægges det folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelses efter de for folkeafstemninger i § 42 fastsatte regler. I § 42 om folkeafstemninger står der, at der skal være et mindretal på mindst en tredjedel, dvs. 60 medlemmer af folketinget, der senest 5 søgnedage efter lovens vedtagelse, ytrer ønske om en folkeafstemning. Men da der var mere end 120 medlemmer af folketinget, der vedtog Lissabontraktaten, kan der ikke samles de fornødne 60 folketingsmandater heller ikke, hvis der skal føres retssag mod Lissabontraktaten i hverken første, anden eller tredjeinstans. Juristerne bestemmer ikke over folketingets vedtagne love. Derfor nøjes de også med at sige, som du rigtigt citerer med en retsliginteresse. Hvis folkeafstemningen var nødvendig, ville de da skrive det tydeligere ind i deres afgørelse.