Unødvendig spænding i Thy Hallen

THISTED IK sindal tårs II 29-25 3. division DAMER

Stine Jensen scorede hele ni af sine 10 mål i første halvleg af kampen mod Team Sindal Tårs.Arkivfoto

Stine Jensen scorede hele ni af sine 10 mål i første halvleg af kampen mod Team Sindal Tårs.Arkivfoto

TIK Håndbolds bedste damehold sikrede sig søndag aften en resultatmæssig god start på det nye år, da de blåblusede hjemme i Thy Hallen besejrede Team Sindal Tårs med 29-25. Men kampen i 3. division blev unødvendigt spændende. Et kvarter før tid var TIK i klar vinderposition med en føring på 24-17. Men så tog hjemmeholdet sig en gevaldig slapper. Tre minutter før tid havde gæsterne stadig chancen for at snuppe point, da de fik reduceret til 27-25. I slutminutterne havde hjemmeholdet dog heldet og dygtigheden til trods alt at skyde sejren hjem med et par scoringer til sidst. - Det var bestemt fortjent, vi vandt, men det var ærgerligt, at vi ikke fik snørret sækken noget før. Der var slet ingen grund til, at Team Sindal Tårs skulle komme så tæt på, siger TIK-træner Mogens Roed. Gang i spillet Efter en lige åbning på kampen fik TIK for alvor gang i spillet midt i første halvleg. I det sidste kvarter før pausen fik TIK skabt en føring, der lød på 14-10 ved halvtid. Efter pausen fortsatte TIK de gode takter frem til stillingen 24-17, og derefter var der altså dømt sjusk. - I kampens midterste halve time gjorde vi det rigtig godt. Vi fik tacklet fint af i forsvaret, og i angrebet havde vi stor succes med overgangsspil, siger Mogens Roed. Stine Jensen blev topscorer for TIK med 10 mål. Hele ni af målene scorede den hurtige fløjspiller i første halvleg, hvor hun lynede syv gange på kontra og to gange på straffekast. Hos gæsterne var den godt skydende bagspiller Anette Andersen den helt store målsluger med hele 13 scoringer.lbb [ Kampfakta: Thy Hallen. Håndbold, 3. division damer: Thisted IK-Team Sindal Tårs II 29-25 (14-10). Målscorere for Thisted IK: Stine Jensen 10, Marie Guld 5, Maja Tybirk 3, Mette Hoxer 3, Tinna Bisgaard 3, Pernille Stoltenberg 2, Malene Damsgaard 2 og Louise Rokkjær 1. Topscorer for Team Sindal Tårs II: Anette Andersen 13. Udvisninger: Thisted IK 3 og Team Sindal Tårs ingen. 180 tilskuere.