Uofficielt håndbold-VM for børn i Aalestrup

27 hold kæmper om sejren i weekenden

Der er mangel på spillere i drengerækken ved det kommende stævne.arkivfoto: Michael bygballe

Der er mangel på spillere i drengerækken ved det kommende stævne.arkivfoto: Michael bygballe

AALESTRUP:For andet år i træk afholder Aalestrup Idræts Forenings støtteforening Vesthimmerlands Mesterskaber i håndbold. Stævnet foregår den kommende weekend, og det er de yngste årgange som dyster. I år er det ikke kun lokale hold, der stiller op. Også hold fra andre egne af landet deltager. - Vi har ikke kunne samle nok lokale hold. Derfor kalder vi stævnet de uofficielle Vesthimmerlands Mesterskaber, siger Ove Kristensen som er formand for støtteforeningen. De lokale klubber i Vesthimmerland har ifølge formanden ikke bakket så meget op om stævnet, som arrangørerne havde håbet. Derfor er der i år indbudt hold fra Svenstrup, Støvring, Hobro og Djursland.