Uponor stopper produktionen i Hadsund

En af Hadsund største virksomheder, Uponor, lukker produktion og lager. Dermed forsvinder 60 arbejdspladser i fjordbyen.

Ifølge planerne vil Uponor koncentrere produktionen af infrastrukturløsninger på to store, specialiserede fabrikationssteder. Fyringerne sker inden for lager og al produktion. Tilbage bliver 45 til 50 medarbejdere inden for salg, administration og logistikkompetencer. Produktion til Sverige Fristad-fabrikken i Sydsverige vil da overtage produktionen fra den danske fabrik i Hadsund, hvor produktionen så ophører. Planen omfatter også en øgning af produktionskapaciteten på Nastola-fabrikken i Sydfinland. - Vores forretningsområde Nordiske Infrastrukturløsninger er en kerneforretning for Uponor. Planerne, vi kom ud med i dag, vil styrke vores førerposition som leverandør af bygge- og infrastrukturløsninger i alle de nordiske lande, siger Jyri Luomakoski, adm. direktør i Uponor. Både Fristad- og Nastola-fabrikkerne har en ideel beliggenhed i forhold til at støtte vækstområder i Norden og nærmarkederne. De kan leve op til fremtidens krav og give større kapacitetsudnyttelse, markant nedsatte faste omkostninger samt lavere investeringsniveauer. Infrastrukturaktiviteterne vil i 2010 blive integreret i Uponors ERP-system, der dækker hele Europa. Hadsund hårdest ramt Nedskæringerne vil hovedsagelig kunne mærkes i Hadsund som følge af det planlagte produktionsophør. Salg og marketing samt andre supportfunktioner, herunder logistikkompetence fortsætter som hidtil, så de danske kunder kan blive serviceret lokalt. Hadsund-enheden er en af de ældste i Uponor, eftersom den blev overtaget i 1983. Uponor vil igangsætte forhandlinger med medarbejderne og deres repræsentanter, og man vil i fællesskab forsøge at finde måder at mildne virkningen af den planlagte reduktion i medarbejderstaben. I Fristad planlægger Uponor endvidere at øge medarbejderstaben for at være klar til stigende produktionsvolumener.