Musik

Ur-opførelse i Kierkegaard-år

Klosterkirken vært for spændende kor-satsning

Dorimus uropfører et Kierkegaard-værk i Klosterkirken

Dorimus uropfører et Kierkegaard-værk i Klosterkirken

AALBORG:Kammerkoret Dorimus indtager 2. oktober Klosterkirken, hvor de blandt andet vil uropføre et Kirkegaard-værk skrevet af Jakob Lorentzen, organist og kantor ved Holmens kirke naturligvis til tekst af Søren Kierkegaard.

Det sker kl. 19.30.

Værkets titel er ”Kjerlighedens Gjerninger” og er skrevet specielt til Kammerkoret Dorimus.

Jakob Lorentzen beskriver selv sin musikalske stil som ny-impressionistisk og med en nordisk klang.

Det nye værk præsenteres sammen med anden musik til Kierkegaardtekster ved koncerter i Klosterkirken i Aalborg, Markus Kirken, Skalborg Kirke og Nibe Kirke.

Det uropføres i den smukke Klosterkirke i Aalborgs hjerte, og ved denne koncert medvirker ligeldes barytonen Thomas Rewes som solist og organist Margrethe Thestrup Østergaard, Aalborg Domkirke og Klosterkirken.

Kammerkoret Dorimus har 20 år på bagen og har gennem alle årene haft en kerne af 20-25 erfarne og dygtige korsangere, som gerne vil udfordres musikalsk og som nyder samværet med hinanden.

Koret kan da også tiltrække sangere fra store dele af Nordjylland fra Hjørring i nord til Viborg i syd.

- Her handler samværet med andre også om teknik og intuition – og om evnen til at opgive centreringen om sig selv og i stedet stille sig til rådighed for det musikalske udtryk, som skabes i fællesskabet med de andre stemmer under ledelse af dirigenten, uddyber Inge Lise Jæger Sørensen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst