Uredelig og helt urimelig redegørelse

Søndag morgen måtte man igen knibe sig i armen for at konstatere, at man var vågen og ikke ufrivilligt iagttog en surrealistisk forestilling. Nærværende dagblad kunne nemlig endnu en gang afsløre, at politimester Poul Nørgaard har et noget lemfældigt forhold til objektive kendsgerninger.

Mildt sagt. Således kunne avisen med afsæt i aktindsigt påvise, at fire ud af de fem mobbede på politistationen i Hjørring fuldstændig har gennemhullet Poul Nørgaards såkaldte redegørelse. Faktisk fremtræder den nu mere uredelig og urimelig end egentlig afklarende, hvilket i aller højeste grad er et problem for justitsminister Lene Espersen, som netop med denne pamflet skulle klædes på til at kunne forklare sig i Retsudvalget. Hele sagen er da også efterhånden forsøgt mudret til i et omfang, der mere og mere antager karakter af vildledning. Den slags har Poul Nørgaard indtil videre været i stand til at slippe helskindet fra med sin stilling i behold, men spørgsmålet er ærlig talt, om Lene Espersen politisk kan holde til flere tåkrummende afsløringer om forholdene i Hjørring. Forsøgene på at dække over de faktiske forhold får mig desuden til at tænke på den tyske sociolog Niklas Luhmanns tanker om sociale systemers lukkethed og selvreference. For Luhmann består det moderne samfund nemlig af en lang række sociale delsystemer, hvorfra verden alene betragtes gennem lige præcis det pågældende systems egen optik. Synsvinklen afgøres altså altid af de interesser, som det pågældende system er sat til at varetage. Selvreference er således en metode til selvstændig opretholdelse af systemet, der så at sige definerer og bestemmer sig selv. I den sammenhæng arbejder Luhmann med tre forskellige niveauer af selvreference, hvor de to første former bare skal fastholde identiteten og processerne. På et tredje niveau giver refleksionen dog mulighed for at sammenholde egne og udefrakommende referencer, hvorved systemet faktisk kan bringes til at forandre sig. Systemet fortolker med andre ord indtryk fra omverdenen og åbner sig i bedste fald for forandring. Sociale systemer som eksempelvis politiet i Hjørring er altså lukkede for at opretholde identitet og kun åbne for så vidt, at de kan tolke både intern og udefrakommende information via selvreference. Det er dette tredje aspekt, der i aller højeste grad er ledelsens ansvar, men som åbenbart helt og aldeles er sat ud af kraft i Hjørring. Sammen med blandt andre fællestillidsmand Jens Jørgen Møller Nielsen har politimester Poul Nørgaard tilsyneladende ladet den korpsånd, som i et vist omfang er en forudsætning for politiets arbejde, lukke hermetisk af for al konstruktiv kritik. Her går det godt, har desværre været det selvrefererende omkvæd, som fællestillidsmanden og politimesteren har forsøgt at få alle til at synge med på. Resultatet har været en forstenet organisation, hvor en håndfuld medarbejdere, hvis arbejde ingen har kunnet kritisere, kynisk er blevet frosset ud. Det eneste relevante spørgsmål bliver derfor, om den samme ledelse, som har ladet samarbejdet sejle i sænk, mon også er den rigtige til at rette op på miseren? I enhver privat virksomhed ville direktøren for længst have fået sparket! Niels Vagner Skipper Petersen, Nejstbrinken 105, Hirtshals, er forfatter og lærer. Hans biografi kan læses på Litteratursiden.dk. E-mail: nejst@stofanet.dk