Aalborg

Urent mel i posen

AALBORG:Indehaveren af et bageri i Aalborgs opland skal 30 dage i fængsel for momssvig til 200.000 kroner. Det fastslår Retten i Aalborg med en dom, der samtidig pålægger den 59-årige indehaver at betale en tillægsbøde på 200.000 kroner. Bageri-ejeren forklarede i retten, at forretningen var begyndt at halte. For at få reddet likviditeten havde ejeren angivet for lidt moms. Selv om det var bageri-ejerens hensigt at efterbetale pengene, fortsatte momssviget de følgende år. Sagen har været fremskyndet som en tilståelsessag, hvor bageri-ejeren selv har lagt kortene på bordet. term