Urent mel i underbukserne

19-årig stoppet i Aalborg med 22 gram kokain gemt i sine underbukser

Politiet mener, at de 22 gram kokain, som den 19-årige havde i sine underbukser, var med videresalg for øje. Arkivfoto

Politiet mener, at de 22 gram kokain, som den 19-årige havde i sine underbukser, var med videresalg for øje. Arkivfoto

AALBORG:En 19-mand blev ved knap 05-tiden natten til søndag stoppet i Kattesundet i Aalborg og visiteret.

- Det viste sig, at han bestemt ikke havde rent mel i underbukserne. Tværtimod. Her havde han nemlig gemt 22 gram kokain, fortæller vagtchef Poul Badsberg, Nordjyllands Politi.
På grund af fundet af kokain i mandens underbukser valgte politiet at ransage den unge mands bopæl, og her fandt betjentene remedier som vægte og poser, så politiet er overbeviste om, at den unge mand handlede med stofferne.

Løsladt igen

- Efter afhøring er han blevet løsladt igen med en sigtelse for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer samt en sigtelse for videresalg, fortæller vagtchefen.

Politiet anholdt i øvrigt også en 23-årig mand ligeledes fra Aalborg i forbindelse med anholdelsen af den 19-årige.
Den 23-årige havde et enkelt gram kokain på sig og blev derfor sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer og ligeledes løsladt.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.