Aalborg

Urent trav kræver ny generalforsamling

Under generalforsamlingens traditionsrige og normalt altid fri debat med fyldige kommentarer til beretningen lod bestyrelsen, for første gang nogensinde - og i direkte strid med såvel foreningens normale praksis som den vedtagne forretningsorden - dirigenten begrænse medlemmernes taletid. Den tidligere formand Niels Christensens forsøg på at orientere medlemmerne om en sag af største vigtighed blev forhindret af såvel mangel på taletid som af bestyrelsens vellykkede forsøg på at skabe forvirring om emnet. Personligt kan jeg ikke længere have tillid til en sådan moral hos det bestyrelsesflertal, som hvert øjeblik vil kunne forpligte foreningens medlemmer økonomisk m.m. ved for eksempel at indgå en langvraig driftsaftale med et af de selskaber, som vores tidligere mangeårige formand ikke må få lov at råbe vagt i gevær overfor. De varierende former for påvirkning og censur, som bestyrelsen øjensynligt benytter sig af, giver mig gåsehud. Det var således også besytrelsen, som fik det maget således, at der ikke kunne stemmes om hverken 24NORDJYSKE eller nogen anden kanal på stemmesedlen. Kun en ekstraordinær generalforsamling kan rense den kvalme lugt af urent trav fra en bestyrelse, som synes aldeles ligeglad med moral og etik. Nu er det alvor. @$:(forkortet af red.)