Ældreforhold

Uretfærdigt fradrag

Man kan blive ved med at forbavses over skøre og mærkelige tiltag. Dengang man indførte efterløn, havde man overskud af arbejdstagere, men man måtte arbejde 200 timer om året ved siden af efterløn.

Senere blev ordningen ¿for god¿, og man ændrede det, så man skulle modregnes ¿time for time¿. På den måde blev det ikke så attraktivt for en efterlønner at påtage sig noget arbejde, i hvert fald ikke de lavest lønnede jobs. Nu har man fået arbejdskraftmangel. I stedet for at afskaffe efterlønnen forsøger man med alle mulige mærkelige krumspring at friste folk til at blive på arbejdsmarkedet. Man forsøger bl.a. også at få pensionister til at tage arbejde, men det mest skøre og uretfærdige er det seneste forslag om at give de 64-årige, der ikke er gået på efterløn, et ekstra skattefradrag på 100.000 kr. Hvad med os, der gik på efterløn, fordi vi følte os presset til det? Ingen ordentlig arbejdsgiver ville jo ansætte en 58-62-årig. For mit eget vedkommende var det i hvert fald ikke manglende arbejdslyst, der sendte mig på efterløn. Jeg kan godt føle mig sat udenfor. Som efterlønner kan det ikke betale sig at påtage sig et stykke arbejde til en mindsteløn, jeg må stille og roligt gå og vente til jeg om halvandet år er pensionist. Dernæst skal jeg se på, at de, der i forvejen har god løn og skattefri opsparing, yderlig skal have en bonus. Jeg håber ikke, at forslaget bliver vedtaget. Til gengæld håber jeg, at man aktivt vil arbejde for at gøre det mere attraktivt for efterlønnere at påtage sig noget arbejde.