Løgstør

Urimelig form for neutralitet

Turistkontorer er sædvanligvis til for at informere de mennesker, der henvender sig så godt og grundigt som muligt, om det de pågældende ønsker informationer om. Sådan er det åbenbart ikke i Løgstør, hvor turistkontoret af frygt for at blande sig i en strid mellem to konkurrerende jazz-festivaler med næsten samme navn ikke - hvad ellers måtte betragtes som rimeligt - har gjort de, der har bestilt billetter opmærksomme på, at der blev afviklet to festivaler på samme tid, og om de pågældende var klar over det. Resultatet har været, at flere har købt og betalt til en festival, som de ikke ville på. Turistkontoret og -chefen har misforstået deres opgave, når neutrailtet i en lokalstrid sættes højere end service overfor kontorets kunder.