Urimelig jagt på købmænd

Pressen har nu igen stemplet de danske supermarkeder og dagligvarebutikker for at være uansvarlige. Denne gang fordi der er fundet rengøringsmidler, hvor det såkaldte børnesikre låg på emballagen, ikke har virket korrekt.

Kemikalier 1. marts 2007 22:11

Desuden er vi forretningsdrivende blevet ”uansvarlige lovbrydere”, fordi omtalte rengøringsmidler står placeret i en højde, hvor et barn kan nå dem. Hvilket kemikalieinspektør Jørgensen fra Miljøstyrelsen bekræfter. Nu skal vi altså passe på, at også denne sag ikke går i ukontrolleret selvsving, som så mange andre sager har gjort gennem tiderne. Især når den danske presse har blæst en ting vanvittigt op. For det første er det IKKE butikkernes ansvar, hvis en børnesikret kapsel ikke virker korrekt. Vi har ikke resurser til at afprøve hver en kapsel, når vi modtager varerne fra leverandøren. Desuden er det fabrikantens ansvar, at produktet lever op til dansk lovgivning. For det andet er butikkerne IKKE blevet gjort opmærksom på, at kemikalier/rengøringsmidler ikke må sælges fra de nederste hylder. Og det er da en klar brist fra Miljøstyrelsen side, at den ikke har oplyst vi forretningsdrivende om lige netop den regel. For det tredje. Hvor stort er problemet? Findes der nogle tal der viser, hvor mange børn der har skruet et defekt låg af en flaske wc-rens i en forretning og drukket noget af indholdet? Tvært imod har vi meget ofte hørt, at det sker i hjemmene, hvor forældrene opbevarer disse kemikalier uansvarligt, så børn kan få fat i dem! Og for det fjerde. Er det for meget at forlange af forældre, der har deres børn med på indkøb, at de holder lidt øje med deres børn? Forældrene har jo på forhånd pligt til at sikre sig, at børnene ikke stjæler i butikkerne. Når det er sagt, kan jeg også oplyse, at er der noget vi forretningsdrivende frygter, så er det at et menneske, barn eller voksen, kommer til skade i vor butik. Det er der bestemt ingen, der ønsker at opleve. Og vi gør alt for at sikre, at vore butikker er velfungerende og i orden. Men vi kan altså ikke garanterer, at uheldet aldrig er ude. Til sidst, kære forældre, husk nu på, at hvis en butik, for at være ansvarlig, skal placere alle rengøringsmidlerne på øverste hylde – så gælder det sandelig også i hjemmet. Her er risikoen størst. Men det er der selvfølgelig ikke lovgivet for – endnu!

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...