Urimelig stalinisme-snak

Når man gennem den seneste uge har læst aviserne, skulle man ikke tro, det var de borgerlige partier, der sad på regeringsmagten. Det er Socialdemokraterne, der har sat dagsordenen.

Udland 1. september 2005 21:25

Og vort velfærdsudspil diskuteres på livet løs. Imens ser regeringen passivt til uden at turde melde ud, hvad de selv mener. Men der har naturligvis også været kritik af vort udspil. Jeg ser det på den måde, at havde der ingen kritik og debat været, ville det være udtryk for, at vort oplæg var ligegyldigt. Derfor takker jeg for den gode og relevante kritik. Kritikken giver os muligheden for at gøre forslaget endnu bedre, til at blive klogere, til at rette misforståelser og ikke mindst at tage en række vigtige holdnings- og værdibaserede diskussioner. Selvom jeg ikke kan nå hele vejen omkring, vil jeg alligevel forsøge at kommentere på de væsentligste kritikpunkter, der har været fremme i NORDJYSKE Stiftstidende. Først til de konservatives Per Ørum Jørgensen, der 21.8. skriver, at Socialdemokratiets forslag om sociale regnskaber og en fælles fond til fremme af social arbejdsmarkedspolitik svækker virksomhedernes konkurrenceevne. Ørums argumentation bygger på den påstand, at mere administration giver dårligere konkurrenceforhold for danske virksomheder. Hvis det var sådan, at vort forslag rent faktisk betød mere administration, kunne Ørum have en pointe, men det bliver næppe tilfældet, da vort forslag ganske let og ukompliceret kan gennemføres i de danske virksomheder, der i forvejen kender til f.eks. grønne eller etiske regnskaber og til indbetaling til AER (Arbejdsgivernes Elevrefusion), som Per Ørums eget Konservative Folkeparti har støttet og bakket op. Er Ørum i mod vort forslag, burde han således også være i mod sit eget partis politik på AER-området. Dertil kommer, at Ørum tilsyneladende fuldstændig undervurderer den betydning, det har, at vore virksomheder udvikler en social ansvarlig profil. Netop virksomhedernes sociale ansvarlighed og engagement, som vi foreslår at fremme, bliver et stadig vigtigere parameter i konkurrencen med udenlandske virksomheder. Ørum behøver således ikke bekymre sig for konkurrenceevnen på baggrund af vort udspil. Han burde faktisk glæde sig. Men hvad mener Ørum og hans parti i grunden selv, vi skal gøre for at fremme virksomhedernes sociale og samfundsmæssige ansvarlighed? Det hører vi aldrig rigtigt noget om! Thøger Kristensen og Flemming Østergaard Hansen, der i øvrigt er to af mine gamle DSU-kammerater, skriver (24.8.) et stærkt kritisk indlæg. Indledningsvis efterlyser de en række visioner for fremtidens velfærdssamfund.. Heri kan jeg godt give dem ret et stykke hen ad vejen. I et såkaldt velfærdsudspil fra Socialdemokratiet, kunne man godt forvente mere med end fremtidens efterløn, folkepension, satsning på efteruddannelse, beskæftigelse og virksomhedernes sociale ansvar. F.eks. havde forskning og uddannelse, som de to kritikere nævner, været to meget centrale emner at tage udgangspunkt i. Andre eksempler kunne være fremtidens social-, bolig-, børne- og kulturpolitik. Jeg tror imidlertid, at meget af forklaringen findes i, at Socialdemokratiet kort før sidste folketingsvalg lancerede udspillet "Made in Denmark", hvor mange af de efterlyste elementer er indeholdt. Når vi kalder det seneste udspil for "velfærdsudspil", handler det mere om, at udspillet beskriver, hvordan vi får råd til velfærden i fremtiden, end om at vi præsenterer et helt katalog over fremtidens socialdemokratiske velfærdsønsker. Men ok, kritikken er taget til efterretning. Derimod accepterer jeg ikke påstanden om, at udspillet ensretter og straffer folk, der har været syge, taget orlov eller har taget en lidt længere uddannelse. Med anciennitetsbestemmelsen i vort efterlønsudspil, er der plads til både svinkeærinder, sygdom og uddannelsesforløb. Men det politiske sigte med udspillet har helt bevidst været, at de, der har været længst på arbejdsmarkedet, også skal have den længste efterlønsperiode. Princippet er det enkle og kernesunde socialdemokratiske: Gør din pligt og kræv din ret. Et princip, både Hansen og Kristensen har undervist mig i på div. DSU kurser i 80'erne og 90'erne.. Derfor overrasker det mig noget, hvis de to pludseligt mener noget andet. Når de to debattører går så langt som til at beskylde Socialdemokratiets udspil for at rumme en "god portion Stalinisme", må jeg sige, at jeg finder en sådan beskyldning ude af proportioner og ganske urimelig. I dette tilfælde fremmer overdrivelsen efter min mening ikke forståelsen, den virker derimod lidt ødelæggende for Hansens og Kristensens i øvrigt relevante kritikpunkter. Til den skarpe pen, Bent Øberg, der 25.8. gør sig munter over, at vi igen har fundet fælles fodslag i Socialdemokratiet, vil jeg sige, at jeg faktisk glæder mig meget over, at det er lykkes for Socialdemokratiet at samle sig om en fremadrettet og visionær løsning af nogle af fremtidens udfordringer. Hvor andre partier er splittede i spørgsmålet eller for nervøse til at melde ud, har vi turde melde ud – og stå sammen om det. Øberg har ret i sin antydning af, at det virker lige vel ambitiøst, hvis vi forestiller os, at vi politisk kan styre samfundet på så lang sigt. Det gør vi heller ikke. Men vi ved, hvor vigtigt det er, at vi melder vore pejlemærker for fremtiden ud. Det forventer befolkningen faktisk af os. En række andre relevante kritikpunkter, som jeg ikke har plads til at kommentere her, er rejst af vort velfærdsudspil. Jeg vil derfor opfordre til, at interesserede går ind på www.socialdemokraterne.dk for læse mere om vort udspil.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...