Lokalpolitik

Urimeligt pres på den kommunale økonomi

24. maj indledtes forhandlingerne mellem staten og kommunerne om en økonomiaftale for 2008. Det økonomiske fundament for at indgå en aftale, der muliggør, at kommunerne kan tilgodese borgernes vigtigste behov, er til stede.

Der er endda også mulighed for, at vi kunne få overskud til udvikling i stedet for at være tvunget til at bruge opfindsomheden til at finde nye sparemuligheder for at få kommunens husholdning til at hænge sammen. Statens overskud på regnskabet var i 2005 ca. 80 mia. kr. og i 2006 var overskuddet steget til 83,7 mia. kr. Fundamentet er således i orden, men det er ikke nok: Der skal også være en vilje til stede. - Og så kniber det mere. Det opleves ofte som om, at staten er blevet kommunernes modspiller, i stedet for at stat og kommune i fællesskab kunne skabe gode muligheder for at opfylde de fundamentale behov for en god samfundsudvikling. På tværs af partiskel opleves der næsten afmagt, når borgmestrene er samlet for at drøfte fremtiden og kommunernes økonomiske situation. Kommunerne overgår hinanden i udmeldingen af millionstørrelsen på sparekrav for at få enderne til at nå sammen. Vi har ikke noget valg. Kommunernes indtægter er stort set låst fast, og ud over mangel på penge til service, så begrænses kommunernes forbrugsmuligheder også af regeringens krav om lav kommunal vækst og trussel om afgifter og ”bøder”, hvis ikke vi overholder de udstukne rammer. Oven i disse vilkår har regeringen påført os en kommunalreform, der ikke er finansieret. Det er en dyr proces at lægge kommunerne sammen, og med de økonomiske vilkår, som vi har fået til det, betyder det direkte eller indirekte, at regningen for sammenlægningen skal betales ved at finde besparelser i den daglige drift. Det er ikke rimeligt, for enhver virksomhedsleder ved, at gevinsterne ved en fusion ikke mærkes straks. Tværtimod er der ofte en kortere eller længere periode med merudgifter, inden tingene er faldet på plads og rationaliseringsgevinsterne viser sig. Når ovenstående sammenholdes med, at der findes talrige dokumentationer for at staten snyder på vægten, når kommunerne får overført nye opgaver, så siger det sig selv, at borgerne kommer til at opleve serviceforringelser. Mandag 4. juni er alle landets borgmestre indkaldt til ekstraordinært møde i KL (Kommunernes Landsforening). Kommunernes forhandlere skal have afstemt deres mandat til at indgå en aftale om kommunernes økonomi i 2008. Selvom magtforholdet mellem kommunerne og regeringen er som mellem David og Goliat, så skal vi ikke give op. Vi skal forlange en ordentlig og værdig økonomiaftale for 2008, der retter op på den økonomiske situation, som kommunalreformen og lovbundne udgifter har bragt kommunerne i. Vi må afvise, at regeringen bortforklarer problemerne med smart talmagi og populisme. Vi har ikke brug for flere fine ord som kvalitetsreform og mulighed for puljefinansiering. Vi har brug for en større del af statens overskud, så vi kan passe vore børn og ældre ordentligt og muliggøre fornuftige investeringer i fremtiden, herunder børnenes skolegang. Jeg ønsker ikke fråds og offentlig overflod. Tværtimod. Vi skal naturligvis til stadighed udvikle nye arbejdsmetoder og trimme organisationen, så vi får mest muligt for pengene. For at dette skal lykkes, skal vi også have fokus på vore medarbejderes arbejdsvilkår. Det bliver fremover svært at fastholde og rekruttere medarbejdere til de kommunale kerneydelser. Det giver os en særlig forpligtigelse til at skabe gode og udviklende arbejdsmiljøer, og til at sikre at de lavestlønnede medarbejdere får rettet op på deres lønefterslæb. Vi skal påskønne - og ikke mistænkeliggøre - den gode indsats, der også bliver udført af offentligt ansatte. Det er flere gange sket, at Mariagerfjord Kommune har haft besøg af et folketingsmedlem og sågar ministre. Disse besøg har ofte været relateret til virksomhedsbesøg i private virksomheder eller markering af festligheder eller prisoverrækkelser. Jeg vil opfordre til, at vore gæster fra regering eller folketing fremover afsætter lidt mere tid til besøget, så jeg kan få lejlighed til at invitere dem på besøg i vore kommunale institutioner, ældreplejen eller lign. Jeg er sikker på, at sådanne besøg – og samtaler med dem der har ”skoene på” – i den kommunale verden vil virke fremmende for forståelsen af kommunernes situation, og dermed lette de fremtidige økonomiforhandlinger. Det er mit håb, at finansministeren i årets forhandlinger med kommunerne om en økonomiaftale vil slå autopiloten fra og være med til at søge nye veje til bedre velfærd – også i kommunerne.

Forsiden