Urimeligt system

Derfor kan man kun appellere til regering og folketing: Kom nu med den nødvendige, lovede og aftalte reform af udligningssystemet. Med det mål, at der bliver mere lige vilkår for lokalpolitikerne i Danmark at drive Kommune under - Men ikke mindst med det mål, at der fremover bliver mere lige vilkår at være borger under - i forhold til det at modtage offentlig service.Her tænker jeg ikke mindst på de basale serviceområder som børnepasning, folkeskole og hjemmepleje. I virkeligheden er der tale om en systemfejl, en teknisk fejl, som ikke har noget med politik at gøre. Systemfejlen består i det faktum, at de enkelte kommuner i Danmark på det sociale område udlignes med udgangspunkt i et beregnet tal med nogle forudsætninger - frem for med udgangspunkt i de faktiske forhold omkring de sociale udgifter og de reelle sociale udfordringer. Nogle kommuner vinder på den måde og andre taber - men intentionen med social udligning er jo netop, at alle til-nærmelsesvis får det, som de har krav på - i forhold til udfordringerne. Så den politiske vilje på Christiansborg er såmænd til stede - og mange går sikkert rundt på Christiansborg og tror, at der er rimelig social udligning i Danmark - og her er det, at politikerne lige skal en tur ned i maskinrummet for at rette de kriterier, der modvirker en social udligning.. Et af kriterierne i den sociale udligning er Lavindkomstkriteriet. Dette kriterium indgår i opgørelsen af det socioøkonomiske indeks med 10 pct.Det lyder jo umiddelbart fornuftigt - men en nærmere analyse af kriteriet viser imidlertid, at der er en vis sammenhæng mellem, at kommuner med et højt udskrivningsgrundlag også "scorer" højt på "lavindkomstkriteriet". Dette må siges at stride mod al-mindelig logisk sans. Dette blot et af mange konkrete eksempler på systemfejlene i den sociale udligning. Behovet for en reform er påtrængende. Analyser viser, at systemfejlene betyder, at borgere i de 39 kommuner: skal betale en højere skat end andre borgere - at de samtidig får en lavere service på velfærdsområderne - at investeringer i bygninger, infrastruktur mv. er lavere. Samtidig kan der konstateres en større gældsætning og ringere kassebeholdning. Hertil kommer, at forskellene mellem de 39 kommuner og de øvrige blot er blevet forøget siden kommunalreformen. Disse helt urimelige vilkår kan føres tilbage til den sociale udligning. Så med mindre KL, folketing og regering mener, at de 39 kommuner ligger som de selv har redt med væsentlige dårligere medarbejdere og politikere end landets øvrige kommuner - Ja, så skal der rettes op nu - med virkning fra næste år. Grundlaget i form af analyser mv. er klart, nu kalder situationen på politisk handling.