Filippinerne

Uro efter påstået kupforsøg

MANILA: En politisk krise i Filippinerne blev optrappet henover weekenden, men blev atter dæmpet søndag, da officerer og soldater opgav et tilsyneladende oprørsforsøg. Oberst Ariel Querubin, som havde appelleret til befolkningen om støtte efter at have forskanset sig med bevæbnede soldater i flådens hovedkvarter, kom sent søndag ud efter flere timers diskussioner med sin nye øverstbefalende. Han havde deltaget i oprøret i protest mod afskedigelsen af flådens øverste chef, Renato Miranda, der angiveligt skulle have støttet et kupforsøg mod præsident Gloria Macapagal Arroyo. /ritzau/Reuters