Uro i Hobros natteliv
I tre tilfælde måtte politiet gribe ind i bykernen natten til fredag

Der blev i tre tilfælde i flere tilfælde brug for politiets assistance i Hobro natten til fredag. Arkivfoto
HOBRO:Urolige elementer satte natten til fredag deres præg på nattelivet i Hobro, og det gik især ud over Buddy Holly.
En halv times tid før midnat måtte politiet assisteret en dørmand, som ikke kunne slippe af med en besværlig gæst.
Den 24-årige mand skubbede til dørmanden og ville ikke acceptere en bortvisning, men vendte tværtimod flere gange tilbage til diskoteket.
Til sidste blev den 24-årige med patruljevogn fragtet til overnatning i detentionen på politistationen i Aalborg.
Samme destination måtte halvanden time senere tage imod endnu en uromager, som var til ulempe for sine omgivelser - førnævnte diskotek.
Den kun 17-årige knægt blev taget med til afkøling og sigtes nu for at have overtrådt ordensbekendtgørelse.
Endelig måtte politiet gribe ind over for en 19-årig natpisser, som ved halv-to-tiden om natten urinerede op ad Pølsekiosken i Adelgade.
Kommentarer
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.