EMNER

Uro på Norges-færgen i Hirtshals

Søndag morgen blev der anmeldt uro på færgen fra Norge, der ankom til Hirtshals klokken ni.

Der blev sendt flere politipatruljer til havnen, for at modtage færgen. Det var otte unge norske mænd i alderen fra 20 - 25 år, der havde lavet ballade og hærværk. I deres kahytter have de ødelagt røgalarmer, dørhåndtag og ventilator. Fire blev sigtet for hærværk og sendt tilbage med en anden færge.