Lokalpolitik

Uromagerne skader deres fremtid

Nødvendigt med flere penge til forebyggelse, mener SSP-medarbjeder

AALESTRUP:Jesper Kristensen dvælede på sin kalender. Nu havde han i tre måneder arbejdet som kontaktled til de unge i Aalestrup. Men lige der på sit kontor i Knabergaarden gik det op for ham, at han ikke kunne udføre sit nye deltidsjob tilfredsstillende. I hvert fald ikke med de antal timer, der var til rådighed. – Jeg har måske haft for mange ambitioner i forhold til, at jeg hele tiden også har været under tidspres, vurdererJesper Kristensen. Efter knap syv måneder bærer han stadig en mørkeblå vindjakke påtrykt SSP 23 timer om ugen. – Det er svært, når man lærer de unge at kende og godt vil hjælpe dem, men så bliver nødt til at sætte restriktioner på grund af, at der ikke er tid til det, mener Jesper Kristensen. Nødvendigt med fuld tid I sidste uge indstillede byrådet til økonomiudvalget, at samarbejdet mellem skole, socialforvaltning og politi bør tilføres flere penge. Bliver det tilfældet, skal SSP-medarbejderen arbejde på fuld tid. – Det er rart at høre, at der er en chance for, at samarbejdet tilføres flere ressourcer. Men også nødvendigt, siger Jesper Kristensen. Han mener, at især forebyggelsen af, at de unge ikke skal komme på afvegne, lider under, at han har for få timer til rådighed. Ellers ville han komme oftere ud på skolerne, lave undervisning med SSP-temaer og finde foredragsholdere for at gøre det mere spændende. Skader deres fremtid Byrådets indstiling sker efter, at flere butiksruder er blevet knust og en molotov-cocktail kastet på rådhuset. – Der er ikke en fornuftig forklaring på det. Men der er åbenbart nogen, som keder sig og får noget ud af smadre butiksruder, siger Jesper Kristensen. Han påpeger, at det drejer sig om folk op til 25-års alderen, og at hærværket kommer i stimer. Når Jesper Kristensen snakker med de unge på ungdomsklubberne om urolighederne, giver de fleste udtryk for, at det er skrækkeligt. Men ligesom de knuste ruder går ud over butiksejernes pengepunge, rammer det også de unge selv. – Nogle føler, at der bliver kigget efter dem selvom, at de ikke har noget med det at gøre. Det skaber altså også utryghed blandt de unge. Hvis der dukker et navn på en lokal ung op på politiets døgnrapport, tager Jesper Kristensen kontakt til vedkommende. Dels for indgyde noget moral, lære vedkommende at kende og dels for at fortælle om konsekvenserne. – Det kan jo ramme dem på lang sigt. Især ved at straffeattesten bliver plettet, så de får svært ved at få et arbejde, påpeger Jesper Kristensen.