Ungdomsrådet i Thy er nomineret til "Fantastisk Fællesskaber"

URT har muligheden for at vinde 150.000 kroner.

Tobias Reffstrup Rasmussen
URT-formand Laura Gade er meget stolt over nomineringen til TV 2 Regionernes ”Fantastiske Fællesskaber”.Arkivfoto: Henrik Louis
6. september 2018 15:33 - Opdateret 6. september 2018 15:45

THISTED: - Det er et mega fedt initiativ, og vi er bare mega stolte.

Sådan lyder det fra formanden for ungdomsrådet i Thy, URT, Laura Gade, efter der tirsdag blev åbnet for afstemningen til TV 2 Regionernes "Årets Fantastiske Fællesskab".

Her er URT nomineret af en jury sammen med ni andre foreninger eller sammenslutninger i TV Midtvests område. URT er gode til at varetage de unges kulturelle interesser med blandt andet koncerter og fællesspisning, og det får de nu anerkendelse for.

Ungdomsrådet kan vinde 50.000 kroner, og gør de det, har de muligheden for at vinde yderligere 100.000, når de otte vindere fra de otte forskellige TV 2-regioner mødes til den landsdækkende finale.

- Det er godt, at der bliver skabt noget opmærksomhed, så vi kan komme ud til så mange som muligt. Det gælder ikke bare for os, men også for alle de andre nominerede, som er nogle helt vildt gode konkurrenter, som også fortjener opmærksomhed.

På TV Midtvests hjemmeside kan man finde de øvrige nominerede og stemme på sin favorit. Den 28. september offentliggøres de regionale vindere, inden der den 3. november bliver afholdt det nationale prisoverrækkelsesshow, hvor "Årets Fantastiske Fællesskab" kåres.

TV 2 Regionerne modtog til sammen mere end 1000 ansøgninger fra forskellige fællesskaber.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...