USA: 25 oprørere dræbt i Mosul

Militær 30. december 2004 05:00

MOSUL: USA's militær meddelte onsdag, at 25 oprørere er blevet dræbt i den nordirakiske by Mosul. Amerikanske soldater støttet af kampfly udkæmpede onsdag heftige kampe med oprørere i den nordirakiske by Mosul. Kampe, der ifølge de amerikanske militærmyndigheder kostede henved 25 oprørere livet. Kampene brød ud, efter at oprørerne havde angrebet de amerikanske styrker med selvmordsbomber og raketdrevne granater. En amerikansk militærtalsmand sagde, at et køretøj med en selvmordsbombemand eksploderede ved en amerikansk stilling i Mosul, og at en anden selvmordsbombe var rettet mod en amerikansk patrulje, der reagerede på den første selvmordsbombe. I alt 50 oprørere deltog i angrebet på militærstillingen og hærpatruljen. Ved kampene blev 15 soldater såret. /ritzau/Reuters

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...