USA-ambassadør forlader Syrien

Syrien 25. oktober 2011 06:00

Amman: USA har af sikkerhedsgrunde valgt at trække sin ambassadør i Syrien, Robert Ford, hjem. De amerikanske myndigheder vurderer, at situationen i landet er blevet så usikker i løbet af de seneste syv måneders uroligheder, at ambassadøren ikke kan blive i Syrien. - Artikler, der er mere kritiske over for Ford end sædvanligt, er begyndt at dukke op i de statslige medier, forklarer en diplomat. Hjemkaldelsen af Ford bunder også i konkrete trusler. Blandt andet har både den amerikanske ambassadebygning og ambassadørens private bolig været udsat for angreb for nylig. Ifølge diplomaterne er det formentlig tilhængere af præsident Bashar al-Assads, der står bag angrebene. /ritzau/Reuters

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...