USA blev skurken på FN-topmøde

USA 5. september 2002 08:00

JOHANNESBURG: Efter flere døgns hårde forhandlinger nåede de 190 lande på FN's verdenstopmøde i Johannesburg tidligt onsdag til enighed om den handlingsplan for bæredygtig udvikling, som er konferencens væsentligste resultat. De sidste udestående spørgsmål var fremtidens udbygning med vedvarende energi og kvinders ret til prævention og abort. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) udtrykte på EU's vegne tilfredshed med planen, som han sagde, at EU har spillet en ledende rolle i at få vedtaget. Fogh Rasmussen lagde især vægt på opfordringen til mere frihandel og øget udviklingsbistand samt løfter om bedre regeringsførelse og et bedre miljø. De danske og internationale miljø- og udviklingsorganisationer beskyldte derimod planen for at være "krummer til de fattige". Teksten er en triumf for Vestens grådighed og egoisme og en tragedie for klodens fattige og miljøet, mente de og efterlyste flere konkrete målsætninger, tidsfrister og penge til udvikling. Den største anstødssten for græsrødderne er EU's og USA's manglende vilje til her og nu at begynde på at afvikle landbrugs- og eksportstøtten, der holder ulandenes varer borte fra markedet. De danske organisationer i 92-gruppen giver handlingsplanen karakteren 5 på 13-skalaen - det vil sige "ikke bestået". Hovedkritikken blev vendt mod USA, som ifølge organisationen Friends of the Earth har blokeret for reelle fremskridt på topmødet ved at kæmpe imod enhver forpligtende formulering om mål og tidsfrister. Udenrigsminister Colin Powells tale onsdag var "skamløs" i betragtning af, hvor meget USA bruger af klodens ressourcer og forurener miljøet, lød anklagen fra Friends of the Earth. En del af Powells tale i plenarsalen druknede i piften og højlydte protester. FN's generalsekretær, Kofi Annan, betegnede topmødet som en succes, men understregede samtidig, at der nu skal arbejdes hårdt for at nå de lovede resultater. Konferencen i Sydafrika skal ikke betragtes som en enkeltstående begivenhed, men ses i sammenhæng med de kommende handelsforhandlinger i Doha-runden, løfterne om øget bistand fra konferencen i Monterrey og målene i FN's Millennium-erklæring fra 2000, sagde Annan. MÅL I HANDLINGSPLANEN: ENERGI: På grund af stor modstand fra USA og OPEC-landene måtte EU opgive at få øget den globale udbygning med vedvarende energi fra 14 procent i dag til 15 procent i 2010. EU kom heller ikke igennem med kravet om, at industrilandene i 2010 skal have øget deres andel af fornybar energi med to procentpoint. Målet er nu en uforpligtende formulering om, at vedvarende energi "skal øges væsentligt". De to milliarder mennesker uden elektricitet skal have lettere adgang til moderne energi. VAND: I dag lever 1,2 milliarder mennesker uden rent drikkevand. Antallet skal være halveret i 2015. SANITET: Omkring 2,4 milliarder mennesker har dårlige toiletforhold og mangler kloakering. Tallet skal være det halve i 2015. Målet er nyt i forhold til FN's Millennium-erklæring fra 2000. BIOLOGISK MANGFOLDIGHED OG ØKOSYSTEMER: I 2010 skal tabet af plante- og dyrearter være væsentligt reduceret. KLIMAFORANDRINGER: Topmødet udsender en stærk opfordring til alle lande om snarest at tiltræde Kyoto-aftalen for at begrænse udslippet af drivhusgasser. Kina, Rusland og Canada lover at ratificere aftalen i nær fremtid og øger dermed presset i USA, der som verdens største forurener står udenfor. EU har tiltrådt aftalen. FISKERI: Havenes fiskebestande, der er truet af overfiskeri og forurening, skal i 2015 være genoprettede til bæredygtigt niveau. Der skal i 2012 være etableret et netværk af beskyttede havområder. KEMIKALIER: Det tilstræbes, at kemikalier i 2020 fremstilles og bruges på en måde, så de ikke fører til betydelige skader på sundhed og miljø. Græsrødder kritiserer teksten for ikke at angive konkret handling, så målet nås. Derved udvandes POP-konventionen om svært nedbrydelige stoffer, og aftalen nævner heller ikke forsigtighedsprincippet. BÆREDYGTIGT FORBRUG: Der skal udarbejdes et 10-årigt program for mere bæredygtig produktion og forbrug. Forslaget har høj prioritet for Danmark og EU. LANDBRUGSSTØTTE OG ULANDSBISTAND: Ingen løfter om at aftrappe landbrugsstøtten i de rige lande. Ingen nye tilsagn om højere udviklingsbistand, og ingen initiativer for at lette ulandenes gældsbyrde. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...