USA bliver i Afghanistan til slutningen af 2016

USA vil først trække sig helt ud af Afghanistan i slutningen af 2016, ventes Obama at bekendtgøre tirsdag.

Udland 27. maj 2014 19:37

De amerikanske soldater skal blive i Afghanistan frem til slutningen af 2016, hvor USA angiveligt planlægger en fuld tilbagetrækning fra det krigshærgede land. Det citerer nyhedsbureauet AFP en unavngiven amerikansk embedsmand for.

Samtidig skriver nyhedsbureauet Reuters, at USA vil lade 9800 amerikanske soldater blive i Afghanistan ved udgangen af 2014. Det oplyser en unavngiven fremtrædende embedsmand ifølge nyhedsbureauet Reuters.

De internationale nyhedsbureauer skriver, at præsident Barack Obama vil løfte sløret for USA's fremtidige tilstedeværelse i Afghanistan ved et pressemøde klokken 20.45 dansk tid.

USA har været til stede i Afghanistan, siden præsident George W. Bush i efteråret 2001 indledte sin kamp mod terror efter angrebet, der blandt andet ramte tvillingetårnene i New York 11. september 2001.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...