Udland

USA bomber for første gang Islamisk Stat i Libyen

Efter en anmodning fra Libyens samlingsregering har amerikanske fly udført angreb mod IS i landet.

For første gang har amerikanske fly angrebet Islamisk Stats stillinger i Libyen. Det oplyser Peter Cook, der er talsmand i det amerikanske forsvarsministerium.

Angrebene er begyndt mandag efter anmodning fra den internationalt anerkendte samlingsregering i Libyen.

I en tale i tv har premierministeren i samlingsregeringen, Fayez al-Sarraj, bekræftet de oplysninger.

- De første amerikanske luftangreb mod Daesh's (andet navn for Islamisk Stat, red.) specifikke positioner blev udført i dag med store tab til følge, siger han og tilføjer, at det skete i Sirte.

De amerikanske bombninger er blevet godkendt af præsident Barack Obama, oplyser Peter Cook.

/ritzau/Reuters

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Ingen afsluttende prøver for 9. og 10. klasser: 15. april åbner institutioner og skoler for 1.-5. klasse
Luk