USA giver grønt lys for Norwegians transatlantiske ruter

Ifølge norsk avis har Norwegian efter tre års venten nu fået permanent licens til at flyve mellem EU og USA

Norwegian har satset stort på de lange ruter.

Norwegian har satset stort på de lange ruter.

INDLAND:Flyselskabet Norwegians irske datterselskab har efter tre års strid med fagforeninger og konkurrenter fået permanent tilladelse fra de amerikanske myndigheder til at flyve mellem EU og USA.

Det skriver nyhedsbureauet NTB.

Norwegian har stor vækst i passagerantallet på sine oversøiske ruter, men har indtil nu kun haft en midlertidig tilladelse til sine transatlantiske flyvinger.

Men nu er licensen angiveligt kommet i hus.

Transportministeriet i Washington har ifølge den norske avis Dagbladet givet det irske datterselskab Norwegian Air International tilladelse til "transport af personer, fragt og post" fra hvilket som helst sted eller steder inden for hvilket som helst medlemsland i Den Europæiske Union ... til hvilket som helt sted eller steder i USA".

Nyheden er en bet for blandt andre SAS, der tidligere over for de amerikanske myndigheder har forsøgt at stoppe Norwegians ansøgning.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst